Der var engang …

Historien om Tuse Næs Kunsthåndværk tager sin begyndelse i efteråret 1994, da de to veninder Connie Jørgensen  og Yvonne Thygesen startede det lille tøjfirma Y’Con-design, hvor de syede dametøj, børnetøj og herreskjorter. Tøjet blev solgt til modeaftener hos privateog ved modeshows.

Synålene lægges på hylden

I foråret 1997 besluttede de at åbne en butik i den ene staldlænge på gården i Uglerup på Tuse Næs, hvilket dog betød, at de ikke længere havde tid til selv at fremstille tøjet. Derfor valgte de to driftige kvinder at indkøbe tøj fra mindre designere og supplere sortimentet med blandt andet tasker, smykker og kunsthåndværk.

Katastrofen rammer gården

I sommeren 2005 gik man i gang med at renovere bygningerne og var rigtig glade for resultatet. Men så indtraf katastrofen: Den 17. september 2005 opstod der brand på gården, og samtlige længer nedbrændte. Det var en hård omgang, men Connie og Yvonne besluttede at fortsætte drømmen og to år senere var gården klar til genåbning.

Starten på et nyt kapitel

Ved genåbningen var gården nærmest ikke til at genkende: Den oprindelige butik var nu udvidet med galleri og café, så gæsterne nu kunne kigge på design og kunst på hele 300 m2. Haven blev renoveret af Jørgen Thygesen, der også lavede både stensætninger og haveanlæg.

Et nyt kapitel i Tuse Næs Kunsthåndværks historie var indledt.

Nyhedsbrev